Denne rødvin er produceret af Calipaso Winery i området Paso Robles i Californien. Her er det Allan Kine der står bag produktionen og har mere end 40 års erfaring og er blandt de bedste i USA. Huset fremstiller denne Zinfandel samt Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir. Vinen er fadlagret på amerikanske egetræsfade i 14 måneder.
Vinen har en indbydende krydret og kraftfuld duft med noter af solbær og tobak. Smagen er ligeledes kraftig og har strejf af peber, men er meget balanceret med en let og elegant sødme, hvilket gør vinen meget behagelig. En klassisk Zinfandel med et krydret touch.
Anvendes til grillede retter, krydret og stærk mad eller oste. Nydes bedst ved 15-16°